Foredrag, workshops og temadage

– for social- og sundhedsfaglige professionelle

Det menneskelige i det professionelle

Motikon har fokus på vigtigheden af, at vi som fagpersoner husker, at bringe vores menneskelighed i spil i det faglige arbejde. Vi skal styrke empatien, medfølelsen og nærværet – og gøre det til en del af vores faglighed.

På den måde gør vi vores arbejde bedre, og vi motiverer i langt højere grad de mennesker vi arbejder med til at tage styring i deres eget liv.

Der kan være mange indgangsvinkler til at sikre det menneskelige i det professionelle. Til et foredrag, workshop eller temadag med Motikon bliver du inviteret til at se på din praksis fra disse indgangsvinkler.

Nedenfor ser du temaer og emner, som vi hos Motikon holder foredrag og laver workshops omkring.

I er altid velkomne til at kontakte Malene på 40264284 for en snak om, hvad der kan opfylde jeres behov.

Læs med nedenfor og bliv inspireret til jeres næste foredrag eller workshop

Empati i arbejdet med mennesker

Empati skal ses som en faglig kompetence på linje med andre faglige kompetencer, som vi skal have styr på for at kunne gøre vores arbejde ordenligt.

Malene Akpuaka Brandt Andersen tager jer med på en nogle gange skræmmende tur ind i empatien – og nogle gange manglen på samme. Med sin store erfaring i arbejdet med empati og dens sproglige udtryk i professionelle samtaler giver hun eksempler fra hverdagen – både som fagperson og “borger”.

For hvad betyder empati? Hvorfor er empati så vigtigt? Hvordan styrker vi den? Hvad gør vi, hvis vi oplever, at vores kollega ikke bruger empatien tilstrækkeligt? Det og mange andre spørgsmål får I svar på til et foredrag om empati i det professionelle arbejde.

Se Malenes debatindlæg i Kristeligt Dagblad om empati her.

Kan bestilles som foredrag, workshop og temadag.

Empowerment og Den Motiverende Samtale

Med temadagen om empowerment og Den Motiverende Samtale får I en dag smækfyldt med viden fra to fagligt skarpe kvinder med masser af praksiserfaring.

Katja Balslev Nielsen og Malene Akpuaka Brandt Andersen har stor erfaring med det praktiske arbejde med motivation og empowerment og som bl.a. forfatter og debattører har de stærk faglig ballast og stor interesse for at styrke arbejdet inden for det social- og sundhedsfaglige område.

Temadagen svarer blandt andet på spørgsmålene:

Hvorfor arbejde empowerment orienteret? Og hvordan gør vi det? Hvordan får vi fokus på den motivation, som allerede ér i de mennesker, vi arbejder med? Hvordan spiller vores egne værdier en rolle?

Læs mere om temadagen her.

Fuld af motivation

Et foredrag for professionelle, som arbejder med mennesker, og hvor misbrug kan stå i vejen for arbejdet.

Få indblik og konkrete værktøjer på jeres næste temadag eller medarbejder-event. Lad jer inspirere af, hvordan Anne-Camilla Nielskov og Malene Akpuaka Andersen skaber resultater med mennesker i misbrug.

Her får I et praksisnært, underholdende og lærerigt foredrag. Med deres mange år i en praksis, der kræver nytænkning og rebelske tendenser har Anne-Camilla og Malene masser af gode historier at dele ud af – og de mestrer at koble den til teori og metoder, så du selv kan få endnu flere gode historier at fortælle.

Læs mere om foredraget her.

Ja TAK - jeg har en forespørgsel og vil gerne kontaktes

Syv skarpe fra Motikon

Motivation – hvordan?

Kører I trætte i at skulle motivere andre? Trænger I selv til et boost af motivation? Og Har I brug for input til, hvordan I hele tiden gør det allerbedste, I kan? Og er I måske ikke helt klar til et kursus i metoden Den Motiverende Samtale?

Her er foredraget/temadagen, der lynhurtigt giver jer fokus på, hvordan I allerbedst motiverer de mennesker, I arbejder med.

Med Malenes mange-årige erfaring i arbejdet med motivation er I i trygge hænder, når I  inspireres til, hvordan I holder jer skarpe og klare i jeres kommunikation. Det hele krydres med historier fra praksis og teorier om, hvad der egentlig virker.

Når indslaget er slut står I med større viden om motivation – og en større motivation til at forsætte det vigtige arbejde I udfører.

Kan bestilles som foredrag, workshop og temadag.

Det menneskelige i det professionelle – og omvendt

Hvad er faglighed? Og hvad er menneskelighed? Og hvordan kombinerer vi det i arbejdet med mennesker?

Få inspiration til at få større fokus på at menneskelighed OGSÅ er faglighed, og at det har sin helt egen værdi og deraf berettigelse i arbejdet med mennesker.

Alt andet lige så gør det en forskel, om du husker din menneskelighed i dit arbejde med mennesker.

Få Malene Akpuaka Brandt Andersens bud på, hvordan vi holder balancen på knivsæggen der ligger mellem det menneskelige og det professionelle, når vi arbejder med mennesker.

Kan bestilles som foredrag, workshop og temadag.

Din hjerne fucker med dig! Vis den, hvem der bestemmer

Den dårlige nyhed er, at din hjerne fucker med dig – ja, den kører dig faktisk rundt i manegen. Den gode nyhed er, at du kan tage kontrollen tilbage og vise din hjerne, hvem der bestemmer.

På underholdende vis vil Malene Akpuaka Andersen i foredraget inspirere jer til at se på jeres hjerner, jer selv, jeres liv og jeres arbejde i et nyt lys.

Her er et foredrag til de arbejdspladser, der ønsker at give deres medarbejdere et wake-up call.

Malene Akpuaka Andersen hjælper jer i sit foredrag med at få øje på en ny verden. En verden med frihed til at være glad – på trods af bekymringer, angst, travlhed, og hvad der ellers forstyrrer jer.

I kan tage magten tilbage!

Kan bestilles som foredrag, workshop og temadag.

Ja TAK - jeg har en forespørgsel og vil gerne kontaktes