Uddannelse til Forandringsguide

For dig, der arbejder med mennesker og forandring – og som vil dygtiggøre dig indenfor motivationsarbejdet

Hvad får du på uddannelsen?

  • En uddannelse, der kombinerer faglighed og styring med empati og nærvær.
  • En uddannelse der tager afsæt i den evidensbaserede metode Den Motiverende Samtale (Motivational Interviewing – MI).
  • Stort kendskab til og gode evner inden for samtalemetoden.
  • Individuel supervision og feedback med udgangspunkt i din egen praksis.
  • Sat lys på, hvor du får spændt ben for succesfuldt at støtte forandringer hos andre mennesker.
  • Støtte til din egen forandringsproces henimod samtaler, der skaber endnu bedre resultater for de mennesker, du arbejder med.
  • Styrkende rammer så du kan udvikle dig personligt og fagligt.

Hvem er den perfekte deltager på uddannelsen?

  • Du arbejder socialt- eller sundhedsfagligt
  • Du ønsker at udvikle din samtalepraksis
  • Du ønsker at kombinere det menneskelige og det professionelle
  • Du er klar til at tage et seriøst kig på din praksis
  • Du vil sikre, at de  mennesker, du arbejder med, har mulighed for ægte og vedvarende forandring
  • Du vil være ekspert i en evidensbaseret samtalemetode, der skaber forandring
  • Du ønsker at bruge dine menneskelige egenskaber i dit arbejde med andre mennesker – og du ved også, at det rent faktisk hjælper i arbejdet at give plads
  • Du vil udleve dit potentiale og gøre en endnu større forskel for de mennesker, du møder i dit arbejde.
  • Du ønsker at lade det enkelte menneske opdage sin egen indre styrke og livskraft.

Tiltaler det dig at skabe et samarbejde med de mennesker, du arbejder med? Er du også overbevist om, at vi MÅ og SKAL kombinere faglighed og styring med mere menneskelige kvaliteter for at skabe samarbejde og ændring hos de mennesker, vi arbejder med?

Og synes du, at det er fantastisk, at alt det ovenstående kombineres i en metode, som SAMTIDIG skaber den forandring, som det er dit arbejde at støtte til?

Hvis du kan svare ja på flere af de ovenstående punkter, så er uddannelsen til Forandringsguide lige noget for dig.

Ja TAK - kontakt mig så jeg kan høre mere om at blive Forandringsguide

Hvilket mindset skal der til for at tage uddannelsen?

Uddannelsen er for dig, når..

  • Du ønsker, at din faglige og personlige udvikling skal gå hånd i hånd.
  • Du er klar til at fordybe dig i en metode, som kræver ro og bevidsthed at mestre. Du har indset, at det er det, der skal til, hvis du vil virkelig vil styrke forandring hos andre.
  • Du er klar til at tage din del af ansvaret for, at dine professionelle samtaler skaber forandring.
  • Du er indstillet på at tage et seriøst kig på din praksis i løbet af året – sammen med din underviser og resten af gruppen

Metoden kan være helt ny for dig, men du kan også have kendskab til den fra tidligere. (Hvis du er helt ny indenfor metoden, skal du være indstillet på at mødes på en enkelt introducerende dag.)

Hvad bliver du i stand til med uddannelsen?

  • Du bliver ekspert i Den Motiverende Samtale
  • At bruge bevidst kommunikation til at guide mennesker til forandringer, der er rigtige for dem.
  • At mestre både det tekniske og det empatiske og nærværende i metoden Den Motiverende Samtale, så du kan støtte forandringen hos andre
  • At lade andre mennesker mærke deres egen styrke.
  • At lægge ansvaret for andres liv fra dig.
  • At blive rolig i dine samtaler.
  • At skabe wow-oplevelser for dig selv i din hverdag – hver dag.
  • At ansøge om medlemskab hos MINT (Motivational Interviewing Network of Trainers).

Undervisningen er en blanding af undervisning, debatter, film-eksempler, cases, træning og øvelse.

Der er altid fokus på praksis, så det bliver nemmere for dig, at tage din nye viden med tilbage til din egen praksis.

Som deltager på uddannelsen skal du være indstillet på, at meget af arbejdet foregår imellem modulerne. Det forventes, at du imellem hvert modul optager minimum en samtale og sender til underviser for derefter at modtage feedback.


Det bedste var underviserens engagement og drive. Malene forstår at sammensætte spændende undervisning, så det aldrig bliver kedeligt.

Visitator i Hjemmeplejen

En engageret underviser med en rigtig god evne til at formidle stoffet på relevant og lettilgængelig måde. Skaber en meget behagelig stemning, der giver tryghed til at prøve sig selv af.

Socialsygeplejerske

Hvordan er uddannelsen bygget op?

Uddannelsen udgøres af 6 moduler á to dage. Det vil sige, at vi mødes to sammenhængende dage hver måned til undervisning og træning.

Modulerne indeholde både en teoretisk indføring i MI (Den Motiverende Samtale), træning og masser af fokus på, hvad det er, der skal til hos gruppen og den enkelte, når roen skal bevares i samtalen.

Vi vil arbejde med at kombinere det tekniske med den rolige tilstand, som det kræver for at blive god til MI.

Mellem modulerne vil du modtage individuel supervision og få feedback ud fra dine samtaler i praksis. Dette foregår online/telefonisk.

Du vil altså løbende blive støttet i din egen forandringsproces henimod at skabe endnu bedre resultater i dine samtaler med udsatte mennesker.

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave samt mundtlig præsentation for gruppen.

Næste hold: Vejle i 2019 og Køge i 2020

Vejle, opstart i august 2019

Uddannelsen løber over et halvt år:

26. og 27. august, 2019
30. sept. og 1. oktober, 2019
4. og 5. november, 2019
25. og 26. november, 2019
9. og 10. december, 2019
13. og 14. januar, 2020

Alle dage fra 9.00-15.30

Adresse: Flegborg 6, 7100 Vejle

Køge, opstart i januar 2020

Uddannelsen løber over et halvt år:

6. og 7. januar, 2020
3. og 4. februar, 2020 (Her mødes vi i Marienlyst på Falster – overnatning er med i prisen og helt frivilligt)
24. og 25. februar, 2020
16. og 17. marts, 2020
20. og 21. april, 2020
18. og 19. maj, 2020

Alle dage fra 9.00-15.30

Adresse: Vestergade 10 – Baghuset, 4600 Køge

Indhold på modulerne

  1. modul: Grundelementerne i Den Motiverende Samtale – Følelsen af MI
  2. modul: Ånden og samtaleredskaber
  3. modul: Forandringsudsagn, de fire processer og samtaleredskaber
  4. modul: Den fulde motiverende samtale
  5. modul: Struktureret feedback og forfinelse
  6. modul: De små detaljer, der gør den store forskel + fremlæggelse af afsluttende opgave samt fejring

Alle detaljer om modulerne samt den afsluttende opgave er beskrevet her: Indhold i moduler

Ja TAK - kontakt mig så jeg kan høre mere om at blive Forandringsguide

Din underviser

Malene Akpuaka Brandt Andersen

Malene er din primære underviser på uddannelsen til Forandringsguide.

Det er min fornemmeste opgave, at du kommer igennem uddannelsen på bedste måde og med så meget læring og ny praksis som muligt i din rygsæk.

Det sikrer jeg på mange måder.

Jeg elsker at have kontakt med dem, jeg underviser. Det er DIN hverdag, vi snakker om (og jeg kan til tider blive helt misundelig på den, og alle de mennesker du møder og gør en forskel for). Men den ér DIN og derfor er du en vigtig brik, når vi skal se på motiverende samtale i din praksis.

Jeg er super inddragende i min undervisning – men det er også mit ansvar, at du får alt den viden med dig, som du skal have. Jeg vil være helt sikker på, at du med sikkerhed ved, hvad Den Motiverende Samtale er, så du kommer også til at høre mig fortælle, beskrive og forklare.

Endelig så presser jeg dig (måske – alt afhængigt af din comfortzones størrelse) en smule, når jeg beder dig om at øve dig i metoden og om at optage den. Fordi jeg ved, at det er her, at du VIRKELIG kan rykke.

Min baggrund

Min baggrund for at undervise dig er, at jeg for det første ELSKER den her metode. Og dernæst, at jeg heldigvis er hamrende dygtig til den og til at undervise i den.

Som mentor og sagsbehandler (selvom jeg troede, at jeg skulle forske, da jeg tog min kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab) har jeg brugt meget tid på at tale med mennesker og at støtte dem til forandring. Og jeg har i flere år arbejdet med samtaler med Den Motiverende Samtale som udgangspunkt. Herefter har jeg i flere år arbejdet med at give metoden videre til andre praktikere.

Jeg har oplevet i min egen praksis, hvordan det gør en forskel at være metodebevidst – og at insistere på og brænde for at KUNNE den her metode.

Det er nu den brand, jeg gerne vil give videre til dig – fordi jeg ved, at det vil gøre en kæmpe forskel for dig og de mennesker, du arbejder med.

Jeg glæder mig SÅ meget til at arbejde sammen med dig, til at lære dig nyt og til at hjælpe dig med at få Den Motiverende Samtale ind i din praksis – til glæde for alle.

Pris

Uddannelsen koster kr. 25.000 ekskl. moms.

Prisen dækker undervisning, feedback og forplejning på undervisningsdagene.

Der er max 12 pladser på uddannelsen. (Uddannelsen afholdes kun ved minimum 6 deltagere).

Hvis din arbejdsgiver ikke ønsker at betale, og du bare VIL af sted, er der 2 muligheder:

  1. Med bruttolønsordningen kan du spare op til halvdelen af prisen – du kan kontakte SKAT for flere oplysninger om dette.
  2. Kontakt mig gerne, hvis du som privatperson ønsker at dele betalingen i flere rater.

Ja TAK - jeg ønsker at tilmelde mig uddannelsen til forandringsguide