Online introkursus

i Den Motiverende Samtale

Introkursus i Den Motiverende Samtale – 100% online

Kursus i dit eget tempo, hvor du lærer at hjælpe andre til forandring uden overtalelse, konstant holden i hånden og knokleri.

Anbefaling af Online introkursus fra kunde Ingrid Videbech

Bliv endnu dygtigere til at hjælpe andre til forandring gennem samtaler

Online Introkursus i Den Motiverende Samtale er for dig, der arbejder med mennesker og med deres motivation. Du har ofte samtaler, som skal hjælpe mennesker til forandring eller nye handlinger, og du vil gerne vil blive endnu dygtigere til det.

Du er f.eks. sagsbehandler, socialrådgiver, mentor, sygeplejerske, coach, pædagog, SOSU, vejleder, sundhedsplejerske, diætist eller meget andet.

På kurset bliver du introduceret til den evidensbaserede samtalemetode Den Motiverende Samtale. Metoden giver dig effektive redskaber til at vække andre menneskers indre motivation og evne til at tage ansvar for eget liv og forandring.

Hvis du kan genkende dig selv i det her, så er det her sandsynligvis et kursus for dig:

  • Du bruger til alt for mange kræfter i dit arbejdsliv på at hjælpe mennesker, som ikke gør, hvad der er bedst for dem.
  • Du oplever, at du knokler, og at du bliver drænet af at bruge dig selv så intenst, uden at det virker effektivt
  • Og i virkeligheden vil du bare gerne gøre et godt stykke arbejde. Du ville ønske, at det var meget nemmere at hjælpe mennesker til at gøre det, som du med din faglighed ved, vil være det bedste for dem.
  • Du er klar til en bedre måde at opnå de forandringer, som du drømmer om på dine klienters/patienters/borgeres vegne – uden at det tager for lang tid.

En samtale
Motikons Logo

Forestil dig, hvordan det vil føles ikke at skulle knokle og tage alt for meget ansvar for dine klienter / borgere længere. 

Du møder på dit arbejde med skuldrene helt nede, hvor de hører til. Du mærker, at du er helt rolig og ved, at ansvaret for den andens liv ikke er dit. 

I dine samtaler og interaktioner har du ro, og du trækker vejret helt ned i maven. Du mærker at din tilstedeværelse med det andet menneske er optimal, og du mærker, at I er sammen i det her.

Du er stolt over din faglighed. Stolt over at du ved præcist, hvorfor du siger som du gør. 

Og du bliver så glad og varm inden i over, at du med det samme kan se og høre på det andet menneske, at din faglighed virker. 

Du mærker nemlig ingen diskussion og modstand. Til gengæld oplever du det andet menneskes initiativ. 

Du hører at deres argumenter for at gøre noget nyt, kommer frem. Argumenter, som du ved er gode og rigtige, og som vil hjælpe den anden på vej. 

Og du mærker, at den anden tager ansvar – og det giver dig blot endnu mere ro til at læne dig tilbage og slippe dit eget overansvar. Fordi du ser, at din måde at tale på virker langt bedre, end du havde turdet at håbe. 

Faktisk bliver du også overrasket. Overrasket over, hvor lidt du skal gøre for at få resultaterne. 

Samtalen er slut. Og du bevæger dig med ro i sindet videre. HELT videre. Du behøver ikke at tænke over, om mennesket mon også gør det, som du ønsker for dem. For du ved med is i maven, at du har gjort, alt hvad du kunne, og at du roligt kan gå til den næste opgave. 

Du lader roligt alle bekymringstanker om dine klienter / patienter / borgere blive på arbejdet, når dagen er slut.

Du ved dybt inde, at du har givet den, alt hvad du havde. Og du har oplevet nu og her, at det gjorde en forskel. Det eneste du tager med dig er glæden over, hvordan du som menneske kan gøre det her for andre mennesker. Den glæde og varme der ligger i at vide, at du har givet dem lige præcis dét de manglede, for at de selv besluttede sig for, at de vil gøre det, der er bedst for dem.

Sådan kan en arbejdsdag med samtaler faktisk være, når du læner dig solidt ind i Den Motiverende Samtale.

Vase

Her er grunden til, at professionelle som dig ikke får hjulpet så meget, som de gerne vil:

  • Du tror, at du skal tage et kæmpe ansvar for andre menneskers liv. Du gør det af dit hjertes godhed. Det er det, der føles rigtigt, og du bliver ved og ved med at prøve. Og frusteres igen og igen over de manglende resultater. 

  • Du knokler med at komme med gode råd, overtale, argumentere og måske også presse på.  Du har prøvet alverden. Både fagligt og menneskeligt. Fordi du så gerne vil hjælpe. Desværre får du helt utilsigtet modarbejdet, at resultaterne kommer.

  • Du ved ikke, hvordan du håndterer deres ambivalens og bringer dem hen mod afklaring. Mennesker har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan DE gerne vil have det – og ikke hvordan DU synes, at de skal have det. På trods af, at det er dit største ønske, at få mennesket i mål – så kommer du til at skubbe dem længere væk.

Der ér en anden vej at gå. Der findes simple måder at være i samtalen på, som hjælper dig med at få det andet menneske til at bevæge sig hen til målet.

Malenes rejse ind i Den Motiverende Samtale

Hej, jeg hedder Malene Akupuaka Brandt Andersen

Jeg forstår dig. Jeg har også haft det sådan. Det er derfor jeg ved alt det her.

Jeg ved, hvordan det er at møde mennesker, der står et hårdt sted i livet. Mennesker jeg så gerne vil hjælpe. Jeg har været i sundhedsskadelige hjem, jeg har talt med borgere om praktikker, jeg har talt om alkohol og andet misbrug med dem, om partnervold og meget, meget andet

Jeg ved, hvor meget vi får lyst til at gøre det bedre for dem. At fikse det. Og jeg har prøvet. Ligesom dig. Jeg har argumenteret, jeg har skubbet og presset, og jeg er blevet så optaget af at redde dem, at jeg er gået all in. 

Troede jeg. For jeg fik alligevel ikke reddet dem. Der skete ikke nogen forandring. På trods af at jeg knoklede og på trods af, at jeg havde dem allesammen “med hjem i lommen”.

Jeg var frustreret, jeg følte mig magtesløs, og jeg følte mig forvirret. For hvorfor gjorde de det ikke bedre for dem selv, når jeg nu fortalte dem, hvordan de skulle gøre? 

Hvorfor blev de ved med at nærmest insistere på at ville have det dårligt, når jeg nu kæmpede så hårdt for dem?

Malene Brandt Andersen - grundlægger af Motikon

Malene har siden 2013 arbejdet med og undervist i Den Motiverende Samtale

Men så opdagede jeg Den Motiverende Samtale. Det ændrede hele mit arbejdsliv fuldstændig!

Jeg dykkede ned i Den Motiverende Samtale, og blev langt skarpere på samtaleteknikker, og hvad der understøtter motivation og forandring hos mennesker. Metoden gav mig de faglige kompetencer, jeg havde manglet.

Jeg begyndte at gøre noget helt nyt:

Jeg lænede mig tilbage.
Jeg lagde ansvaret for den andens liv fra mig.
Jeg gik til samtalen på en helt ny og struktureret måde.
Jeg blev opmærksom på mit sprog.
Og jeg blev optaget af at forstå det andet menneskes ambivalens.

Det ændrede mine samtaler fuldstændigt!

Jeg blev i stand til at hjælpe UDEN at bruge mig selv alt for meget. Jeg blev igen og igen overrasket over, hvor store forandringer der skete på meget kort tid – forandringer, jeg førhen havde været halve og hele år om at arbejde på. 

Alt sammen på grund af Den Motiverende Samtale.

Nu ser jeg mennesker, der blomstrer fra den ene samtale til den næste. Jeg hører, at de selv tager initiativ, at de selv argumenterer for, hvad der er bedst for dem.

Og jeg mærker en helt utrolig varme indeni. En varme, der kommer, fordi det er en helt fantastisk måde at være sammen med andre mennesker på. At jeg kan hjælpe dem med at se helt anderledes på sig selv og deres situation. Og at forandringerne så nærmest sker helt af sig selv.

Jeg elsker samtaler nu. Jeg ved præcis, hvad jeg gør og hvorfor. Og jeg er aldrig i tvivl om, at jeg har gjort mit arbejde godt nok – eller hvor jeg skal rette til, hvis den alligevel er smuttet. 

Jeg føler mig tryg og rolig, og jeg ved, at når jeg holder fast i det her, så kommer resultaterne også.

Transformér dine samtaler med Online Introkursus i Den Motiverende Samtale

Metoden har ikke bare virket for mig.

Det har også virket for Birgitte og Marianne…og mange, mange andre, som har taget et af mine kurser i Den motiverende Samtale.

Du har adgang til Online introuddannelse på alle online devices
Marianne Juul Hansen anbefaler Online introuddannelse i Den Motiverende Samtale
Birgitte Bech anbefaler Online introuddannelse i Den Motiverende Samtale

Kursets indhold

Mere end 5 timers undervisning, du kan se igen og igen

Kurset består af undervisningsvideoer med Malene Andersen samt arbejdsark, hvor du kan reflektere over din læring. Du får mere end 5 timers videomateriale fordelt på 10 videoer.

Videoerne er præoptagede, du har adgang for altid, og du kan tage kurset i dit helt eget tempo.

Kurset ligger på en undervisningsplatform, som er nem at finde rundt på for dig, og hvis du alligevel skulle få tekniske problemer, er vi klar til at hjælpe dig.

Tag Birgitte Bech anbefaler Online introuddannelse i Den Motiverende Samtale i dit eget tempo

De fire moduler, der kan ændre dine samtaler for altid

Kurset er opdelt i fire moduler, som repræsenterer Den Motiverende Samtales fire grundlæggende elementer.

På Online Introkursus lærer du bl.a. om ånden i Den Motiverende Samtale

Modul 1 – Ånden i Den Motiverende Samtale

Din tilgang til det andet menneske er Den Motiverende Samtales hjerte. Derfor starter dit kursus også her.

Vi dykker med i empati, accept og autonomi. Fordi vi i Den Motiverende Samtale tror 100 % på, at alle mennesker vil det bedste for sig selv. Og at de gør det, hvis de kan. 

Vi ser på, hvilke egenskaber af vores egen menneskelighed, vi skal have i spil for at det andet menneske kan finde sin styrke og mulighed for netop at gøre, hvad der er bedst for dem.

Det kræver, at du har mod til at lægge dig selv til side for et øjeblik. At du kaster dig ind i det andet menneskes fortælling og lader dig opsluge af den. Uden – selvfølgelig – på noget tidspunkt at miste dit fokus for samtalen.

Dét er en kunst, og på modulet her lægger vi fundamentet for netop denne evne hos dig.

Ånden i Den Motiverende Samtale er også en af grundene til, at metoden kan få DIG til at trives bedre. Blandt andet fordi du ikke hele tiden skal tage stilling og have en mening. Og fordi metoden tillader dig at læne dig tilbage og stole på mennesket overfor dig.

Aaaah, netop dét er en befrielse for mange, der lærer Den Motiverende Samtale. Og derfor starter vi her! 

På Online Introkursus i Den Motiverende Samtalelærer du bl.a. om samtaleværktøjet refleksioner

Modul 2 – Dét vigtigste værktøj i Den Motiverende Samtale

Hvis du skal lære ét redskab i Den Motiverende Samtale, så er det refleksioner. Det redskab kan ALT, hvad du har brug for i gode og transformerende samtaler. 

Derfor skal hele modul 2 bruges på netop refleksioner: Hvad er det? Hvordan gør du? Og hvorfor er det sådan et fantastisk redskab? Det er bare nogle af de spørgsmål, som du får svar på i modulet her.

Med refleksioner tager du anerkendelse til et helt nyt niveau, og så er det dit allerbedste hjælpemiddel, når du gerne vil bygge gode arbejdsrelationer med mennesket overfor dig.

Er der noget, der får modstand til at lægge sig – ja, så er det altså refleksioner. De færreste mennesker kan holde deres arousal-niveau højt, når du er god til refleksioner. Med refleksioner kan du åbne samtalen og din samtalepartner, så de får lyst til og mod på at bidrage til samtalen.

Refleksioner er også dit go-to-værktøj, når du gerne vil have kontrol med samtalen. Når du på den blideste måde ønsker at føre det andet menneske trygt igennem en samtale, der kan hjælpe dem til forandring. Så ér det altså refleksioner, du skal ty til.

Ja, jeg kunne blive ved med at tale om refleksioners fortræffeligheder. Men se for dig selv i modul 2!

På Online Introkursus i Den Motiverende Samtale lærer du bl.a. om motivation til forandring

Modul 3 – Forstå arbejdet med forandring

I arbejdet med menneskers forandring, har du brug for at vide en masse om motivation og ambivalens. Den viden får du her på modul 3.

Det er viden, der én gang for alle vil revolutionere, både hvordan du ser på dine samtaler og også, hvordan du ser på de mennesker, du arbejder med. Og så vil det i høj grad revolutionere, hvordan de mennesker, du arbejder med, vil opleve deres samtaler med dig.

Når du forstår ambivalens, og hvad der EGENTLIG skaber forandring, bliver du i stand til at navigere i samtalerne på en helt ny måde. Med dine værktøjer kan du navigere i ambivalensen på en tryg og optimal måde, og du finder ud af, hvordan du i højeste grad kan støtte mennesker til at finde deres indre motivation. 

Dit arbejde handler om forandring. Om det så er mental, psykisk, fysisk eller livsforandringer – så betyder det bare alverden, at du forstår, hvordan du med dit sprog allerbedst støtter mennesker til denne forandring.

Med den viden du får her i modul 3, bliver du meget mere bevidst om, hvordan du kan fremme succesraten for forandring hos de mennesker, du arbejder med. 

På Online Introkursus i Den Motiverende Samtale lærer du bl.a. om samtalens fire faser

Modul 4 – De fire faser i Den Motiverende Samtale

Samtaler ændrer form løbende – imens du sidder i dem. Nogle gange skal du bygge arbejdsrelationer. Andre gange skal du med 100 km/timen arbejde dig frem mod forandring. På modul 4 bliver du klogere på samtalens fire faser, og hvilke faser du kan have fokus på hvornår i løbet af samtalen. 

Din viden om, hverken at gå for hurtigt eller for langsomt frem i samtalen, og at du hele tiden bevarer overblikket over de fire faser, kan være afgørende for, at dine samtaler skaber forandring hos de mennesker, du ønsker at hjælpe.

På modul 4 får du indblik i dit sprog i de fire faser, og du bliver meget bevidst om, hvorfor det er så vigtigt, at hver fase bygger oven på den forrige.

Med de fire faser får du et skelet, som du kan bygge dine samtaler op omkring – og det er et fint og afrundende modul, hvor alle de nødvendige sløjfer fra de tidligere moduler bliver bundet.

Christine Packness anbefaler Online Introkursus i Den Motiverende Samtale

Praktisk om kurset

Transformér dine samtaler for kun 2.499 kr.

Efter de her fire moduler vil grundlaget for dine fuldstændigt forandrede samtaler være lagt, og du kan nu starte med at skabe større forandringer med langt minde besvær.

Og alt det her får du altså for kun 2.499 kr. (+moms for erhvevskunder). 

Kurset er 100 % online og præ-optaget. Derfor kan du tage det lige, når det passer dig.

Tag Online Introkursus i Den Motiverende Samtale hjemmefra

Det siger kursisterne efter online-kurser hos Motikon

1000 tak for et fantastisk kursus. Det bedste kursus jeg har været på. Du formidler på en måde, så man virkelig mærker, hvilken kraft Den Motiverende Samtale har, når man mestrer det. Jeg har lyst til at sige til alle omkring mig, at de skal tage dette kursus, fordi effekten af at bruge den motiverende samtale, virkelig kan rykke. 

Tak for et virkelig godt forløb. Det har været en øjenåbner for min videre lytten og kommunikation. Et forløb med gode opgaver undervejs, refleksion og sparring og simple redskaber til mærkbar forandring. Det har været det hele værd, både prisen og tiden og jeg vil til enhver tid anbefale dit forløb.

Det har været et fantastisk givende og lærerigt online kursus.Tilpas mængde læring og øvelser i en god kombi. Som underviser formår du at skabe et trygt rum, der giver plads til tage imod den læring du så gavmildt deler ud af. Nu vil jeg øve mig på det jeg har lært. Skal jeg mere, er der ingen tvivl om, hvor jeg skal henvende mig.

Malene forklarer og giver modeller, på en meget brugbar og forståelig måde. Personligt er Malene et empatisk og anerkendende person. Jeg er meget glad for at jeg valgte dette kursus.
Tak til Malene og de andre på holdet, for nogle meget lærerige dage.

Hvem er kurset for? 

  • Dig, der arbejder med mennesker og med samtaler  – dit mål er ofte at hjælpe dem fra A til B (konkret og/eller mentalt). 
  • Dig, der gerne vil blive endnu dygtigere til at hjælpe dine borgere / klienter til forandring.
  • Dig, som synes, at det er hårdt og svært, når dine borgere hænger fast i modstand og derfor ikke forandrer sig. 
  • Dig, der kommer til at give for meget af dig selv.
  • Dig, som vil have et add-on til alt du, som du i forvejen er super dygtig til. På kurset får du sproget, som i endnu højere grad hjælper dig med at give empowerment til de mennesker, du arbejder med.
  • Dig, som vil lære at skabe resultater, uden at mennesket bliver afhængigt af dig og konstant skal holdes i hånden.
  • Dig, der har taget diverse coachuddannelser, men stadig ikke føler, at du får rykket dine kunder derhen, hvor du gerne vil.

FAQ

Måske tænker du:

Spørgsmål #1: Hvor længe har jeg adgang til kurset? 

Når du har købt online kurset her, så er det dit.

Du skal dog selv sørge for at downloade, hvad du måtte ønske at være sikker på at beholde, da ingen kender fremtiden.

Spørgsmål #2: Bliver jeg uddannet i Den Motiverende Samtale? 

Nej, kurset her er ikke en uddannelse. Det er en introduktion til metoden, som giver dig indsigt i metoden og gør dig langt klogere på, hvad der virker, når du vil rykke mennesker.

Hvis du skal uddannes inden for metoden, så skal du over på Grunduddannelsen.

 

Spørgsmål #3: Kan et kort kursus som dette virkelig gøre en forskel for mine samtaler? 

JA! Det ser jeg gang på gang, at det kan. Du kommer til selvfølgelig ikke til at holde “perfekte” motiverende samtaler – men med ganske få ændringer på baggrund af din nye forståelse, vil du helt sikkert opleve at, der sker nye ting i dine samtaler.

Spørgsmål #4: Kan jeg bruge kurset til fx at hjælpe min teenager eller i andre private sammenhænge

Den Motiverende Samtale er udviklet til professionelle sammenhænge, men jeg oplever igen og igen, at mine kursister også bliver langt klogere på deres kommunikation i private sammenhænge. Så ja, det vil ret sikkert også få indflydelse på dine private relationer.

Spørgsmål #5: Hvad gør jeg, hvis jeg har spørgsmål undervejs i kurset? 

Sammen med kurset får du adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med dine medkursister. Det betyder, at du kan prøve de nye værktøjer og indsigter af i din praksis, og derefter vende dig mod Facebookgruppen og få afklaret usikkerheder og spørgsmål imens du lærer. Jeg vil generelt også svare på spørgsmål i gruppen.

Om din underviser 

På Online Introkursus bliver du undervist af Motikons grundlægger, Malene Andersen. Malene er  certificeret af MINT til at undervise i Den Motiverende Samtale – pt. som den eneste i Danmark.  The Motivational Interviewing Network of Trainers (MINT) er en international organisation, hvis formål er at sikre en høj kvalitet i undervisningen af Den Motiverende Samtale.

Tre korte om Malene

  • Jeg har arbejdet med samtaler siden 2008 – både som mentor og sagsbehandler og siden som underviser.
  • Jeg har undervist praktikere i Den Motiverende Samtale siden 2014, og jeg ELSKER metoden.
  • Min mission er at dele metoden her med så mange professionelle som overhovedet muligt – fordi jeg VED, at den kan gøre en kæmpe forskel for dem.
Malene Andersen er underviser og grundlægger af Motikon