Hvis tjenere kan…?

Jeg sidder lige nu i Odense og har nogle timer at “slå ihjel”, inden jeg skal mødes med en kollega inden for professionelle samtaler. 

Jeg har forkælet mig selv og sidder på en velbesøgt café midt i centrum.

Tjeneren er flink og smilende, og hun holder styr på utroligt mange borde.

Og så er hun professionel. 

Hun tager imod bestillinger på samme måde hver gang. Hun afleverer maden på samme måde hver gang. Og efter 5-10 minutter kommer hun tilbage og spørger, hvordan det smager, og om alt er vel.

Og så er der det, hun ikke gør. Hun fortæller ikke kunderne, hvad hun synes, at de skal bestille. Hun kommenterer ikke kundernes valg. Kun hvis de efterspørger det. Og så lader hun ellers kunderne være i fred, så de kan klare det, de nu skal klare på caféen. Derfor kan jeg også sidde i fred og skrive nyhedsbrevet her.

Jeg ved ikke, hvem hun er som person – men det har jeg sådan set heller ikke brug for, for at jeg kan få det, jeg har brug for fra hende. 

Tjenerens professionalisme får mig til at tænke.

For hvis tjenere kan være professionelle på den måde – lægge deres egne personlige holdninger og meninger til side – hvorfor kan vi så ikke opretholde den samme professionalisme, når vores arbejde er at tale med mennesker?

Hvorfor kan vi ikke nøjes med at være flinke og smilende og så ellers passe vores arbejde? Hvorfor fortæller vi vores “kunder”, hvad vi synes om deres valg? Hvorfor har vi personlige kommentarer til, hvordan det andet menneske vælger at leve sit liv, og hvorfor kan vi ikke lade dem være i fred, så de kan klare det, de nu skal klare?

Tjeneren udviser faglighed og professionalisme. Den samme faglighed og professionalisme er også passende hos professionelle, der arbejder med samtaler. At mestre en samtale og “blande sig uden om” ér faglighed.  

Det ville være vildt mærkeligt, hvis tjeneren begyndte at blande sig i mine valg.

I mange professionelle samtaler er det normen, at det sker – og måske derfor er der ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved det.

Men det er altså stadig mærkeligt – og ikke faglighed!