Indlæg

Styring i samtalen

Mange gange når jeg skriver om profesionelle samtaler, kan det måske (?) virke lidt blødt det hele. At det handler om indføling, accept, anerkendelse og at følge den anden. Og det gør det – OGSÅ.

Der er nemlig også en anden vigtig del i den gode professionelle samtale. Og det er styringen. 

Som professionel er det dig, der har ansvaret for, hvordan og hvorhen samtalen bevæger sig. Det har du garanteret lært. At du skal rammesætte samtalen og sørge for, at den holder sig på sporet. Ikke desto mindre kan det kræve noget mod at fastholde den satte ramme.

OG så er der noget andet, som du højst sandsynligt ikke har lært (ret mig gerne, hvis jeg tager fejl), for der findes faktisk noget endnu vigtigere, du kan styre. Og det er det, der kommer ud af den andens mund. Selvfølgelig er du ikke dukkefører, så styringen har sine begrænsninger, men du KAN faktisk have styringen i forhold til, hvordan mennesket over for dig taler om sin problemstilling. 

Og dét er en mulighed, der kan flytte bjerge – hvis du tager ansvaret.

Der er flere skridt i at udnytte den mulighed. Først må du forstå sammenhængen i, at hvad du siger påvirker, hvad mennesket overfor dig siger. Derefter så er der også en sammenhæng i, hvad mennesket siger, og hvad mennesket gør. Når du forstår dét, så er det tid til at se på, hvad du siger – fordi det er her, at det hele starter. Dit valg af ord starter hele kædereaktionen helt hen til, hvad mennesket i sidste ende går ud og gør ved problemstillingen. 

Det er et ansvar, der vil noget. For selvom der ikke skal herske tvivl om, at jeg til enhver tid mener, at mennesket selv har ansvar for, hvad det går ud og gør, så ligger dit ansvar i samtalen. Du skal være dig bevidst om, hvordan du taler – og du skal vide, hvorfor du taler sådan. Det er hér, at du har muligheden for en styring, som jeg aldrig er stødt på før. 

Hvis du har kontrol over, hvad du siger og hvorfor, så har du også i stor udstrækning kontrol over, hvad mennesket overfor siger – og hvad det går ud og gør efter samtalen. Og det i en grad, så du kan blive helt chokeret over din egen betydning.

I Den Motiverende Samtale har vi nogle helt bestemte måder at tale på, som vi lytter efter og reagerer på. Det kræver noget træning både at høre dem – men i dén grad også at begynde at tale anderledes og blive endnu mere bevidst om, hvordan vores egne formuleringer har en kæmpe indvirken.

Og resultaterne er det hele værd. Det er det fedeste i hele verden (eller nærmer sig i hvert fald at være det) at se, hvordan din egen selvkontrol og viden fører til forandringer hos andre. Så skønt. 

Du kan læse mere om Den Motiverende Samtale her.


Mange hilsner fra Malene fra Motikon

Viser et par briller liggende foran store tunge bøger. Billedet er anvendt i en blog hos MOTIKON.

Måske har du ofte den følelse, når du er del af en professionel samtale. At du skal vide, hvad det handler om. At du er nødt til at vide, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvad der gik forud, hvis du skal have mulighed for at hjælpe.

I en motiverende samtale er det ikke nødvendigt. Du kan faktisk føre en hel motiverende samtale, uden at vide hvad den handler om.

Det lyder vildt ikke? Og nærmest uforståeligt, fordi du måske er vant til den anden tilgang.

Men det er rigtigt, ikke desto mindre.

Det er så dog ikke så tit, at vi ikke på en eller anden måde ved, hvad samtalen handler om – men mindre kan også gøre det.

Når jeg fx holder samtaler om alkohol eller stoffer, så er det fx ikke nødvendigt at jeg ved hvor meget alkohol eller hvor mange gram hash, vi taler om. Det er heller ikke nødvendigt, at jeg ved, hvor længe personen har røget eller drukket, eller hvordan han/hun gør.

Det, der er vigtigt, er, at jeg finder ud af (eller nærmere at personen selv finder ud af), hvad det betyder for ham eller hende, at forbruget er som det er. At personen finder ud af, hvad det betyder i hans eller hendes liv, og hvordan de egentlig godt kunne tænke sig, at forbruget så ud.

Vi kan som professionelle let blive fanget i “fakta-fælden”. At hvis vi bare ved lidt mere om, hvad det drejer sig om, så kan vi finde løsningen.

Men det er ikke dig, der skal finde løsningen. Og derfor har du heller ikke brug for at få styr på fakta.

Det er helt ok, at fakta bliver hos personen selv. At han eller hun ved, hvordan det forholder sig – uden at du ved det.

Dit arbejde går også meget lettere, hvis du holder dig ude af “fakta-fælden”. Du får ikke positioneret dig selv som eksperten, der bare lige skal vide.

Det betyder også, at du langt hurtigere får skabt et samarbejde i samtalen, hvor det ikke er dig, der tager ansvaret for at løse problemet, men at det er noget du og din klient kan gøre i fællesskab.

Hvor mange detaljer har du mon mod til at undvære i din næste samtale?