Styring i samtalen

Mange gange når jeg skriver om profesionelle samtaler, kan det måske (?) virke lidt blødt det hele. At det handler om indføling, accept, anerkendelse og at følge den anden. Og det gør det – OGSÅ.

Der er nemlig også en anden vigtig del i den gode professionelle samtale. Og det er styringen. 

Som professionel er det dig, der har ansvaret for, hvordan og hvorhen samtalen bevæger sig. Det har du garanteret lært. At du skal rammesætte samtalen og sørge for, at den holder sig på sporet. Ikke desto mindre kan det kræve noget mod at fastholde den satte ramme.

OG så er der noget andet, som du højst sandsynligt ikke har lært (ret mig gerne, hvis jeg tager fejl), for der findes faktisk noget endnu vigtigere, du kan styre. Og det er det, der kommer ud af den andens mund. Selvfølgelig er du ikke dukkefører, så styringen har sine begrænsninger, men du KAN faktisk have styringen i forhold til, hvordan mennesket over for dig taler om sin problemstilling. 

Og dét er en mulighed, der kan flytte bjerge – hvis du tager ansvaret.

Der er flere skridt i at udnytte den mulighed. Først må du forstå sammenhængen i, at hvad du siger påvirker, hvad mennesket overfor dig siger. Derefter så er der også en sammenhæng i, hvad mennesket siger, og hvad mennesket gør. Når du forstår dét, så er det tid til at se på, hvad du siger – fordi det er her, at det hele starter. Dit valg af ord starter hele kædereaktionen helt hen til, hvad mennesket i sidste ende går ud og gør ved problemstillingen. 

Det er et ansvar, der vil noget. For selvom der ikke skal herske tvivl om, at jeg til enhver tid mener, at mennesket selv har ansvar for, hvad det går ud og gør, så ligger dit ansvar i samtalen. Du skal være dig bevidst om, hvordan du taler – og du skal vide, hvorfor du taler sådan. Det er hér, at du har muligheden for en styring, som jeg aldrig er stødt på før. 

Hvis du har kontrol over, hvad du siger og hvorfor, så har du også i stor udstrækning kontrol over, hvad mennesket overfor siger – og hvad det går ud og gør efter samtalen. Og det i en grad, så du kan blive helt chokeret over din egen betydning.

I Den Motiverende Samtale har vi nogle helt bestemte måder at tale på, som vi lytter efter og reagerer på. Det kræver noget træning både at høre dem – men i dén grad også at begynde at tale anderledes og blive endnu mere bevidst om, hvordan vores egne formuleringer har en kæmpe indvirken.

Derfor indeholder uddannelsen til Forandringsguide 12 undervisningsdage – og masser af træning ind imellem. For det ér nyt for langt de fleste at se på samtalen på den måde. Og at begynde at tale på en ny måde er noget, der først skal give mening, derefter trænes og udvikles. 

Så ja, vi “nørder” også. Vi går i detaljen i samtalerne. Både i dine og i dem vi ser på film og lytter til af mine. 

Og resultaterne er det hele værd. Det er det fedeste i hele verden (eller nærmer sig i hvert fald at være det) at se, hvordan din egen selvkontrol og viden fører til forandringer hos andre. Så skønt. 

Det er ved at være sidste udkald til uddannelsen til Forandringsguide, der starter d. 26. august i Vejle og kører et halvt år frem.

Skynd dig at få kontaktet mig, hvis du vil med – du kan godt nå det. 🙂

Mange hilsner fra Malene fra Motikon

malene@motikon.dk og 40264284

Viser Malene fra Motikon i afslappet ro og eftertænksomhed.

Hvad gør egentlig en professionel samtale god og effektiv? I hvert fald fem ting spiller en rolle, når vi gerne vil skabe gode professionelle samtaler. 

1. Neutralitet
2. Fokus på ordvalg
3. Empati
4. Accept
5. Styring

Lad os kigge på det første punkt. 

Neutralitet

Mange af os bliver opdraget til at have holdninger og meninger. Vi skal kunne argumentere, vi skal vide, at der er en rigtig vej at gå – og en forkert, vi skal tage stilling, og vi skal vide, hvad vi tror på.

Og lige præcis dét, som vi får ind med modermælken, er noget af det, som gør det svært at holde en god og effektiv professionel samtale.

At vi har meninger, at vi tager stilling, og at vi argumenterer. 

Prøv at tænke på stiknarkomanen, der prostituerer sig for at få til det næste fix, den unge, der stjæler en bil for at komme væk fra sit opholdssted på Lars T.’s marker, kvinden som bliver hos sin voldelige mand, selvom hun ved, at hun kan dø af det. Du kender garanteret mange eksempler fra dit eget arbejde.

De eksempler hvor det er så lynende svært ikke at tage stilling og ikke at have en mening om, hvad de skal gøre. Hvordan de skal handle.

Og det er desværre her, at det ofte går galt i forhold til den gode og effektive samtale. For når du tager stilling og har en mening, så giver du ikke mennesket overfor dig muligheden for selv at tage stilling og have sin egen mening. Helt upåvirket af dig. Og det er der brug for, hvis den prostituerede eller den unge skal ændre adfærd. 

For det er DEM, der skal tage stilling. Det er DEM, der skal finde ud af, hvad de ønsker i deres liv. Det ér vitterligt meget begrænset, hvad de kan bruge din mening til i den proces. Desværre. For du ville da have det nemmeste job i verden, hvis du blot kunne have sunde, gode værdier og på magisk vis overføre dem til de mennesker du arbejder med. Måske ville det være så nemt, at du ikke engang syntes, at det var spændende mere?

Måske ér det rent faktisk langt mere spændende at hjælpe mennesker med at finde deres egen indre viden. Den viden, der godt ved, hvad der er det bedste at gøre. Den viden som i eksemplerne ovenfor er blevet gemt godt og grundigt væk, overhørt og i sidste ende glemt i et hårdt liv. 

Det er lige præcis dén viden, du lader mennesket finde igen, når du formår at være neutral. Fordi de ikke skal forholde sig til dig og din mening og stillingtagen.

Selvfølgelig kan du sagtens have en klar fornemmelse af, hvad der vil være det bedste for det her menneske at gøre – men du har ingen MENING om, at de gør noget, der ikke er det bedste for dem. Du er bevidst om, at det er deres liv og deres valg. 

Først dér sætter du det andet menneske fri til SELV at undersøge og blive bevidst om, hvad der er det bedste for dem. Noget som de faktisk allerede godt selv ved, men som de har glemt hen ad vejen.

Dét skaber gode og effektive samtaler – OG i sidste ende forandringer!

Og det kræver selvfølgelig noget af dig. Det kræver, at du er villig til at tage et godt kig på dig selv. Hvor meget fylder dine meninger og værdier egentlig i dine samtaler? I hvor høj gad formår du at lægge dem væk og i stedet facilitere, at mennesket overfor dig finder ind til sine egne?

Det her handler ikke om, at du skal være neutral på alle punkter i dit liv. Det handler om, at du træffer en bevidst beslutning, når du går ind til en samtale, at du vil være neutral lige nu og her.

Det er noget, der kræver træning at kunne føre den beslutning ud i livet. Det kræver måske endda også én udefra, der hjælper dig med at spotte, når neutraliteten ryger ud gennem vinduet, og dine meninger tager over igen. For det gør de. Det er du blevet trænet i hele livet. At tage stilling. Derfor kræver det selvfølgelig også træning og hjælp at lade være. 

I uddannelsen til Forandringsguide er neutralitet selvfølgelig også i fokus. Fordi vi ved, hvor vigtig den er, når vi vil hjælpe andre til forandring. Her får du altså både træning og hjælp til at spotte, hvornår neutraliteten stopper, og holdninger og meninger tager over – og bliver en hæmsko for samtalen og forandringen. 

Et nyt hold starter op allerede til august i Vejle, og der er stadig flere pladser. Du er velkommen. 
Hvis der er for langt til Vejle for dig, kan du vente til januar, hvor det femte hold starter i Køge. Også her er du selvfølgelig velkommen. 

Du læser meget mere om uddannelsen til Forandringsguide her.

Jeg håber, at du nyder sommeren.

Mange hilsner fra

Malene fra Motikon

P.S. Du finder en kort beskrivelse af uddannelsen til Forandringsguide her

I sidste uge var jeg til nationalt symposium for professionel patientkommunikation. 

Budskabet var helt klart. Vi VED, hvad der skal til for at skabe resultater med vores kommunikation – men vi mangler stadig at implementere det. 

Jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke kun ser sådan ud i patient-branchen. Kommunikationens kvalitet rundt om i landet er stadig mere eller mindre tilfældig.

Men vi HAR rykket os. Vi er gået fra nærmest totalt paternalisme og autoritetsmagt til, at vi som patienter, borgere, klienter osv – trods alt har noget at skulle have sagt om vores egen situation. Og det kan stadig blive endnu bedre. 

Og hvad er det så med den pille?

Jo, det var en af pointerne hos en af de internationale talere ved symposiet – Peter Martin. Vi har SÅ meget evidens for, at den rigtige måde at kommunikere på giver rigtig gode resultater med patienter. Ét forsøg med en indsats overfor læger, der arbejder med livstruende syge patienter, viste fx, at et fokus på deres kommunikation nedsatte antallet af patienter med angst med 50 %. 45 % færre patienter havde depressive symptomer. Det viste også mere og bedre kommunikation. 

Hvis en enkelt pille kunne give de resultater – ja, så ville investorerne og lægerne stå i kø for at få fat i den pille. I køen ville samtidig jobcentre, misbrugscentrene, bostederne osv. osv. også stå.

Men det er desværre ikke en pille – det er kommunikation. Og at udvikle sin kommunikation er ikke lige så nemt, som at sluge en pille hver morgen med sin morgenkaffe. Det koster energi, det koster træning, og det koster, at man ser sig selv i øjnene og spørger, om man mon kunne gøre det bedre?

Derfor står der hverken investorer eller andre i kø – for det er besværligt. Ikke svært, men besværligt. 

Resultaterne viser os, at det er det hele værd – vi skal bare tage skridtet og træffe beslutningen om at “sluge pillen”.

Som I ved, udbyder Motikon sin helt egen “pille” – uddannelsen til Forandringsguide.

For dig, der brænder for at hjælpe mennesker, og som er klar til at se dig selv i øjnene og spørge, om du mon kan gøre det endnu bedre. 

Du kan være læge, sygeplejerske, SOSU, men bare du arbejder med personlig og professionel kommunikation i din hverdag, så er det noget for dig. På et jobcenter, på et bosted, i et behandlingscenter, på et plejehjem, med ernæring og træning – og ja, listen forsætter.

Uddannelsen starter i Vejle til august – få gerne meldt dig til inden sommerferien. 🙂

Jeg håber, at vi ses.

Mange hilsner fra

Jeg sidder lige nu i Odense og har nogle timer at “slå ihjel”, inden jeg skal mødes med en kollega inden for professionelle samtaler. 

Jeg har forkælet mig selv og sidder på en velbesøgt café midt i centrum.

Tjeneren er flink og smilende, og hun holder styr på utroligt mange borde.

Og så er hun professionel. 

Hun tager imod bestillinger på samme måde hver gang. Hun afleverer maden på samme måde hver gang. Og efter 5-10 minutter kommer hun tilbage og spørger, hvordan det smager, og om alt er vel.

Og så er der det, hun ikke gør. Hun fortæller ikke kunderne, hvad hun synes, at de skal bestille. Hun kommenterer ikke kundernes valg. Kun hvis de efterspørger det. Og så lader hun ellers kunderne være i fred, så de kan klare det, de nu skal klare på caféen. Derfor kan jeg også sidde i fred og skrive nyhedsbrevet her.

Jeg ved ikke, hvem hun er som person – men det har jeg sådan set heller ikke brug for, for at jeg kan få det, jeg har brug for fra hende. 

Tjenerens professionalisme får mig til at tænke.

For hvis tjenere kan være professionelle på den måde – lægge deres egne personlige holdninger og meninger til side – hvorfor kan vi så ikke opretholde den samme professionalisme, når vores arbejde er at tale med mennesker?

Hvorfor kan vi ikke nøjes med at være flinke og smilende og så ellers passe vores arbejde? Hvorfor fortæller vi vores “kunder”, hvad vi synes om deres valg? Hvorfor har vi personlige kommentarer til, hvordan det andet menneske vælger at leve sit liv, og hvorfor kan vi ikke lade dem være i fred, så de kan klare det, de nu skal klare?

Tjeneren udviser faglighed og professionalisme. Den samme faglighed og professionalisme er også passende hos professionelle, der arbejder med samtaler. At mestre en samtale og “blande sig uden om” ér faglighed.  

Det ville være vildt mærkeligt, hvis tjeneren begyndte at blande sig i mine valg.

I mange professionelle samtaler er det normen, at det sker – og måske derfor er der ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved det.

Men det er altså stadig mærkeligt – og ikke faglighed!