I går talte jeg med Flemming Trap Højer, som er ekspert i Lov om Socialtilsyn. (Flemmingtrap.dk)
Jeg ringede til ham, fordi jeg havde brug for at få be- eller afkræftet en anelse.
Min anelse var, at der ikke bliver fokuseret på samtaler, når der gives tilsyn til institutioner på det sociale område. At der ikke ses på samtalekompetencer hos den enkelte medarbejder, og at der ikke ses på, hvordan institutionen sikrer samtalekompetencer hos den enkelte.
Flemming kunne desværre bekræfte min anelse
Flemming kunne desværre bekræfte min anelse.
Der foregår ingen vurdering, validering, akkreditering eller noget, der ligner, af samtalekompetencer hos medarbejderne, når det vurderes om fx et bosted kan forsætte sit arbejde. Ingen.
Jeg fatter det ikke!
Jeg fatter ikke, at samtalen ikke prioriteres!
Samtalen er det værktøj, som vi aldrig, aldrig, aldrig kommer udenom. Det er et værktøj, der altid er tilstede, og som er allestedsnærværende, når vi arbejder med mennesker. Det er et værktøj, som kan skabe mirakler – og katastrofer. Og så beskæftiger vi os ikke med det, når vi vurderer om et tilbud gør det godt nok!?
Jeg forundres og chokeres, hver gang jeg tænker på det.
Det er ikke kun inden for socialtilsynets rammer
Det er ikke kun inden for socialtilsynets rammer, at samtalen nedprioriteres.
Hvor ofte bliver du som leder, du som sagsbehandler, du som misbrugsbehandler vurderet på dine samtaler?
Hvor ofte er der nogen, der taler med dig om din måde at tale på og fortæller dig, hvordan dine samtaler kan gå endnu bedre?
Ja, så bookes der undervisning og kurser i gode samtaleteknikker og -metoder. Men det er ikke nok. Jo, jo, vi kan lade som om, at vi har taget samtalen alvorligt. Men nej. Vi har dækket vores egen r**, mens samtalernes kvalitet ikke er steget betydeligt hos langt de fleste deltagere på diverse kurser. Men ingen ved det. Ingen kender niveauet, eller ved hvad der skal til – for ingen beskæftiger sig med det.
Når du arbejder inden for socialområdet, inden for sundhedsområdet eller som leder af mennesker er samtalen så ekstremt væsentlig, at vi må tage den langt mere alvorligt.
Der skal være retningslinjer for en god samtale. Der skal være en standard for god professionel samtaleskik. Fælles, universelle standarder. Når vi arbejder med mennesker og samtaler, må vi ikke ryge under de standarder. Og hvis vi gør, skal der sættes lys på, hvordan vi kan komme op på niveau igen.
Det må ikke gå ubemærket hen!
Samtalen er afgørende, når vi arbejder med mennesker – lad os nu tage den så alvorligt, som den fortjener!