Viser et skema med en masse felter og en kuglepen. Billedet er anvendt i en blog hos MOTIKON.

Det så jeg et menneske gøre i går – sådan i bogstaveligste forstand og midt i et foredrag.

Theresa Moyers er en anerkendt og dygtig forsker i Den Motiverende Samtale fra Mexico Universitet. Og hun gjorde det selvfølgelig for at understrege en pointe.

Så vidt behøver du ikke at gå.

Pointen er blot, at hvis du vil være rigtig god til Den Motiverende Samtale – eller bare rigtig god til at være til stede, når du holder samtaler (og så er du nået langt), så må du lægge din kuglepen væk.

Der er brug for din fulde nærværelse i samtalen.

Det interessante er, at når du giver dit fulde nærvær, så kan du også meget bedre huske, hvad du skal skrive i journalen/dine egne noter efter samtalen.

Hvad hun siger til dig, der mener, at du ikke kan huske det hele, hvis ikke du skriver det ned? “Så må du øve dig!”

Det ér noget, vi kan lære. Det havde hun forøvrigt et andet trick til, som jeg ikke engang vidste, at jeg selv bruger. Men det virker.

Mere om det i et andet blogindlæg.

Hvordan er det i dine samtaler? Lægger du din kuglepen væk? Og er du villig til at prøve?

P.S. Det er sidste udkald for at få grunduddannelsen i Den Motiverende Samtale i denne omgang. Tilmeldingen lukker meget snart.

Du kan læse mere om den her og melde dig til på mail: malene@motikon.dk.

Hvis I er flere kollegaer, der vil af sted sammen, bliver det endnu billigere. Giv mig et kald på 4026 4284, for at få en samlet pris.

Viser en samtale der er kørt af sporet. Billedet er anvendt i en blog hos MOTIKON.

Hver dag i langt de fleste professionelle samtaler, sker der ting, som gør det svært at opnå resultater.

Det kan være:

At samtalen bevæger sig for hurtigt frem.
At personen i samtalen har en forståelse af, at det er den professionelle, der er ansvarlig for, om forandringen lykkes.
At den anden person i samtalen slet ikke gider at være der.
At der er så mange fakta, der skal være på plads, at det bliver svært rigtigt at lytte.

Men sådan behøver det ikke at være.
Her får du 5 tips fra Den Motiverende Samtale, der allerede i dag gør dine professionelle samtaler endnu mere effektive – og behageligere for dig at gennemføre.

  1. Brug tidligt i samtalen fem minutter på at forstå det dilemma, som personen har.
  2. Giv plads til begge sider af ambivalensen – især i starten af samtalen.
  3. Husk på, at det virker langt bedre i forhold til forandring, hvis det er personen selv, der taler FOR forandring.
  4. Prøv at holde igen med de gode råd og løsninger.
  5. Hvis du bare MÅ af med en løsning eller et råd, så prøv at spørge først, om personen er interesseret i det (og respekter svaret).

1. Brug tidligt i samtalen fem minutter på at forstå personens dilemma
Når du investerer en smule tid i at forstå personens dilemma, så signalerer du, at du er interesseret i at lytte og forstå. Det giver personen lyst til at være i og bidrage til samtalen. Det bliver også behageligere for dig at være i samtalen, hvis fokus på målet får lov at hvile i et øjeblik.

2. Giv plads til begge sider af ambivalensen
Når du forsøger at forstå personens dilemma, giver du også automatisk plads til begge sider af personens ambivalens. Og det kan du forsætte med hele samtalen igennem. At vise, at du anerkender, at begge sider af ambivalensen har indflydelse på personen. At du ikke blot afviser alle de grunde, der er til ikke at lave en forandring. På den måde får du givet personen plads til, at han eller hun roligt også kan tale om den side af ambivalensen, der taler FOR forandring. Hvis du underkender den ene side, vil personen nemlig blot begynde at forklare og forsvare den side endnu mere.

3. Husk på at det er langt mere effektivt i forhold til forandring, hvis det er personen selv, der taler FOR forandring
Forskning og erfaring viser, at hvis du vil hjælpe et menneske med at lave en forandring, så skal du lade personen selv sige de ting, der taler FOR at lave en forandring. Det er ikke dig, der skal forsøge at overtale eller liste op, hvorfor det kunne være en god idé at lave en forandring. Det giver en helt anden ro til dig i samtalen også, når du ikke hele tiden skal sidde og finde gode grunde til, hvorfor en forandring kunne være godt.

4. Prøv at holde igen med de gode råd og løsninger
Hvis du kommer med gode råd og løsninger, får du blandt andet signaleret til personen, at du ved bedst. At det er dig, der er ekspert, og at personen nok ikke kan klare det på egen hånd. Det er trods alt ham eller hende, der er ekspert på sit eget liv og ved, hvad der vil fungere, og hvad der ikke vil. Din opgave er at hjælpe personen med selv at finde de svar, som passer allerbedst til ham eller hende. På den måde slipper du også for rollen som den professionelle, der har alt ansvaret for, at forandringen kommer til at ske.

5. Hvis du bare MÅ af med en løsning eller et råd, så prøv at spørge først, om personen er interesseret i at du giver det (og respekter svaret)
Når du spørger om lov, så signalerer du, at du ved, at det højst sandsynligt ikke er dig, der ved bedst. At det er helt op til personen, om han eller hun er interesseret i din mening. Det øger samarbejdsfølelsen i samtalen. Når du spørger om lov, undgår du at skævvride magtpositionerne i samtalen.

Det er nogle af de tips, som du kan bruge fra Den Motiverende Samtale, hvis du ønsker at få bedre resultater af dine samtaler.

Der er selvfølgelig meget mere i Den Motiverende Samtale, og det kan tage tid og øvelse at lære det, men med indføring af disse fem tips, vil du komme langt.

På mine kurser i Den Motiverende Samtale dykker vi endnu længere ned i de enkelte redskaber, og ser på hvordan vi får holdt nogle anderledes samtaler – og hvorfor det egentlig er, at det virker. Du kan læse mere om kurserne på min hjemmeside.

Lige nu udbyder jeg åbne kurser, hvor der kommer professionelle fra mange forskellige organisationer – det plejer at være SÅ godt. ????

Og så må du ellers bare have rigtig god fornøjelse med samtaler, hvor du kan lægge ansvaret lidt væk og alligevel få de resultater, du som professionel brænder for.

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det.

Malene Andersen

Viser en tryllekunster med tryllestav og kanin, Billedet er anvendt i blog hos MOTIKON.

Af og til kan det føles som om, at der sker mirakler, når vi arbejder med Den Motiverende Samtale.

Den Motiverende Samtale kan føles som magi
Er Den Motiverende Samtale magi?
Jeg har siddet med mange mennesker, der har haft MANGE samtaler med MANGE forskellige mennesker, og hvor det ikke har forandret noget som helst. Mennesker der har haft årelange misbrug af alkohol, årelange “parløb” med jobcentret, og mennesker der helt har mistet evnen til at mærke, hvad de selv vil. Og efter en motiverende samtale, så sker der et eller andet. Der vender et lys tilbage i deres øjne.

Jeg har siddet med mennesker, der er holdt op med at drikke fra den ene samtale til den næste. Eller som pludselig kan se en mening i deres liv igen.

Jeg hører ofte fra de mennesker: “Jeg ved ikke, hvad der er sket.” Min alleryndlingssætning fra et af de mennesker er: “Lige pludselig kunne jeg bare mærke en styrke i mig selv, som jeg aldrig har mærket før.”

Apropos mirakel. Jeg havde talt med det menneske én gang i 45 minutter en måned forinden, da den sætning kom. “Lige pludselig kunne jeg bare mærke en styrke i mig selv, som jeg aldrig har mærket før.”

Men det er ikke mirakler – måske heldigvis, for så er det noget, vi alle kan opnå.

Det er det, der sker med mennesker, når de bliver mødt på den måde, vi møder mennesker i en motiverende samtale. Med accept. Med omsorg. Med samarbejde. Og med en tro på at de mennesker har svaret og styrken hos sig selv.

Så sker der ting og sager.

Viser et par briller liggende foran store tunge bøger. Billedet er anvendt i en blog hos MOTIKON.

Måske har du ofte den følelse, når du er del af en professionel samtale. At du skal vide, hvad det handler om. At du er nødt til at vide, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvad der gik forud, hvis du skal have mulighed for at hjælpe.

I en motiverende samtale er det ikke nødvendigt. Du kan faktisk føre en hel motiverende samtale, uden at vide hvad den handler om.

Det lyder vildt ikke? Og nærmest uforståeligt, fordi du måske er vant til den anden tilgang.

Men det er rigtigt, ikke desto mindre.

Det er så dog ikke så tit, at vi ikke på en eller anden måde ved, hvad samtalen handler om – men mindre kan også gøre det.

Når jeg fx holder samtaler om alkohol eller stoffer, så er det fx ikke nødvendigt at jeg ved hvor meget alkohol eller hvor mange gram hash, vi taler om. Det er heller ikke nødvendigt, at jeg ved, hvor længe personen har røget eller drukket, eller hvordan han/hun gør.

Det, der er vigtigt, er, at jeg finder ud af (eller nærmere at personen selv finder ud af), hvad det betyder for ham eller hende, at forbruget er som det er. At personen finder ud af, hvad det betyder i hans eller hendes liv, og hvordan de egentlig godt kunne tænke sig, at forbruget så ud.

Vi kan som professionelle let blive fanget i “fakta-fælden”. At hvis vi bare ved lidt mere om, hvad det drejer sig om, så kan vi finde løsningen.

Men det er ikke dig, der skal finde løsningen. Og derfor har du heller ikke brug for at få styr på fakta.

Det er helt ok, at fakta bliver hos personen selv. At han eller hun ved, hvordan det forholder sig – uden at du ved det.

Dit arbejde går også meget lettere, hvis du holder dig ude af “fakta-fælden”. Du får ikke positioneret dig selv som eksperten, der bare lige skal vide.

Det betyder også, at du langt hurtigere får skabt et samarbejde i samtalen, hvor det ikke er dig, der tager ansvaret for at løse problemet, men at det er noget du og din klient kan gøre i fællesskab.

Hvor mange detaljer har du mon mod til at undvære i din næste samtale?

Viser en finger med rød snor om som en slags husjeregel. Billedet er anvendt i blog hos MOTIKON.

Manden overfor min tidligere kollega er ung – måske 24 år. Han fortæller, at han ryger 4-5 gram hash om dagen. Han mener ikke, at han er afhængig, og han tror heller ikke, at hashen har en finger med i spillhashet, når han ikke kan få et job.

Lige dér er det svært at være min kollega. Hun vil så gerne Den Motiverende Samtale, og samtidig er det SÅ svært ikke at argumentere for, at tingene måske kan se anderledes ud, end den unge mand ser dem.

En af grundstenene i Den Motiverende Samtale er accepten af, hvordan verdensbilledet, hos mennesket vi sidder sammen med, ser ud. Og det kan ofte være svært – fordi vi som professionelle også har vores eget verdensbillede, som kan være svært at lægge til side.

Min kollega og jeg talte om den unge mand i en supervision, og hun besluttede sig for, at næste gang hun skulle mødes med ham, ville hun læne sig tilbage i stolen og sætte sig på sine hænder. I bogstaveligste forstand.

Og det gjorde hun. Og det virkede. Næste gang den unge mand kom til jobcentret, var han forsinket og havde samme holdning som sidst til sit hashforbrug. Men min kollega holdt aftalen med sig selv. Hun lænede sig tilbage. Den unge mand vidste stadig ikke rigtigt, hvad han ville. Hun satte sig på sine hænder – og ventede.

Og så skete der det, som nogle gange kan virke helt uforklarligt (men ikke tilfældigt – det sker det alligevel for ofte til). Den unge mand begyndte selv at forestille sig, hvad han kunne lave for at komme i gang. Og faktisk ville han gerne i en praktik.

Jeg har hørt flere deltagere på mine kurser fortælle om den slags oplevelser. At de simpelthen beslutter sig for, at ændringen må starte i deres krop. At de læner sig tilbage og sætter sig på deres hænder. Og så sker der det, som Den Motiverende Samtale kan.

Ja, det kan virke mærkeligt og underligt, siger de. Men det virker. De bliver mindet om af deres krop, hvordan de gerne vil agere i samtalen. Det bliver nemmere. Og de ser resultater.

Viser Malene Akpuaka Brandt Andersen som er underviser, supervisor og konsulent i Den Motiverende Samtale hos MOTIKON.

Jeg hedder Malene Akpuaka Brandt Andersen og er underviser i Den Motiverende Samtale hos Motivationskonsulenterne.

Jeg har lyst til at fortælle lidt om, hvad jeg lægger vægt på, når jeg underviser.

Og jeg er nok ret kompromisløs. I hvert fald hvad angår metoden Den Motiverende Samtale. Der er ting, man kan gøre så det ér Motiverende Samtale, og så er der ting man kan gøre, så det ikke er Motiverende Samtale.

Det er ikke det samme som, at jeg insisterer på, at man skal lade være med at gøre visse ting – men jeg insisterer på at give mine kursister muligheden for at være bevidste om, hvad de vælger at gøre i deres samtaler.

At lave Motiverende Samtaler er et valg.

Vi vælger at gøre noget og at undlade at gøre noget andet.

Vi vælger at være forholdsvist neutrale, vi vælger at være åbne og accepterende overfor andres verdensbilleder, og vi vælger at lade være med at give råd, at konfrontere og at fortælle om os selv.

Det vælger vi, fordi forskningen fortæller os, at det virker.

Jeg ser det som min fornemmeste opgave også at lade mine kursister opleve, hvad det betyder, når vi træffer de valg.

Når de har oplevet det, kan de også begynde at træffe de valg i deres professionelle samtaler.

Derfor er det afgørende for mig som underviser, at når kursisterne har fået fire dages undervisning, så er der ingen tvivl for dem om, hvad Den Motiverende Samtale er, og hvad den ikke er.

Derfor hører du mig også sige mange gange i en undervisningssituation: “Ja, det kan man sagtens vælge at gøre, men det vil ikke være Den Motiverende Samtale.” I min undervisning i Den Motiverende Samtale sætter jeg en ære i, at der ikke er nogen tvivl tilbage på fjerdedagen.

For først når tvivlen er væk, kan kursisterne træffe det bevidste valg, og det ønsker jeg både for dem og for deres klienter og borgere.